Digitale værktøjer i danske virksomheder anno 2001

TOP

1. Sammenfatning

Denne undersøgelse belyser spredningen og anvendelsen af digitale redskaber i danske virksomheder. Respondentgruppen (N=421) omfatter kendte EDI-brugere, EDI-light brugere samt virksomheder der anvender e-handel. Trods global dot-com opbremsning, tager de etablerede og veldrevne danske virksomheder tilsyneladende de digitale redskaber i anvendelse - også de værktøjer der handler om salg. Men det er ikke besparelseshensyn, ændring af forretningsgange eller de nyeste teknologier der driver værket. Det er i langt højere grad muligheden for at udføre bedre service, konkurrencehensyn og samarbejdspartnernes krav om at anvende digitale teknologier, der får virksomhederne til fortsat at have e-handel i fokus. Der er dog stadigt et stykke vej før e-handel kommer på direktionens bord. Der er således flere virksomheder med planer om at indføre e-handel, der ikke har integreret disse i virksomhedens overordnede strategi, end der er virksomheder, hvor e-handel er forankret i den strategiske tænkning.

Denne artikel giver først baggrunden for undersøgelsen af EDI og digitaliseringen i virksomhederne samt nøgledata om undersøgelsens gennemførelse. Dernæst belyses de digitale komponenters integration i forretningsstrategien, virksomhedens digitale samarbejdspartnere og udbyttet af og forventninger til e-handel.

TOP

2. Digitalisering af de interne og eksterne værdikæder: 1958-2001

Det aktuelle niveau for digitaliseringen af dansk erhvervsliv er i høj grad historisk betinget blandt andet fordi udskiftningen af maskinparken ikke sker i et hug. Af samme grund kan man stadig finde spor af en digitalisering som startede for adskillige årtier siden. Før PC'en. Digitaliseringen startede ikke med PC'en. En tur til Teknisk Museum i Helsingør vil vidne om at et af kodeordene i stedet er DASK. Andre er Altair samt VANS. Den første danske computer var Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator (DASK). DASK blev taget i anvendelse i 1958 og var allerede her bagud for Sverige, der tog BESK-maskinen i anvendelse allerede i 1953. Symptomatisk er det måske også at den danske DASK-maskine blev finansieret af Marshall-midler. Og dermed trak den på udviklingen i den internationale computerudvikling, der startede før 2. verdenskrig men fik ekstra næring under krigen.

Der kom ikke andre computere til Danmark før 1960! Men så gik det også stærkt; Regnecentralen, Statens EDB Central (Datacentralen, nu solgt til CSC) og Kommunernes fælles EDB centraler (Kommunedata, i dag KMD) blev opbygget i disse år. Alle eksempler på centrale løsninger, hvor virksomhederne fik udført deres EDB-kørsler på et eksternt datacenter. Men med starten på det, som senere er blevet kaldt PC-revolutionen, 4004-mikroprocesseren fra Intel i 1971 og 8008-mikrochippen i 1974 går udviklingen for alvor mod decentrale systemer. Hvor DASK blev anvendt i grundforskning og i.f.m. Folketingsvalget i 1960, blev det med Altair computeren muligt at bygge en computer fra et samlesæt til 600 dollars. Denne trækasse computer var det direkte grundlag for bl.a. Microsoft.

Value-Added-Network-Service (VANS) har med IBM, GE Electric, Kommunedata, Datacentralen, LEC og Mærsk Data i spidsen over en længere årrække i slutningen af det 20. århundrede udviklet sig til den sikre infrastruktur til digital kommunikation mellem virksomhederne. Denne udvikling har primært været drevet af behovet for udveksling af bl.a. EDIFACT meddelelser mellem virksomhederne. Parallelt hermed bredte Internettet med afsæt i det amerikanske forsvar sig uden at slå kommercielt igennem. Først med opfindelsen af World Wide Web og kommercialiseringen af den amerikanske del af Internettet er Internettet med bl.a. Netscape, Yahoo og diverse e-handels markedspladser i løbet af de sidste fem år blevet et reelt alternativ til VANS. Dermed er der ingen tvivl om at muligheden for digital kommunikation mellem virksomhederne udgør rygraden i digitalisering af dansk erhvervsliv.

En udvikling der med en parallel eksplosiv udvikling i antallet af transistorer og hastigheden i transmission samt infrastrukturelle udviklinger gør at digitaliseringen omfatter stadigt flere mulige områder af virksomhedens interne og eksterne aktiviteter. I sin radikale, virtuelle form truer digitaliseringen virksomheden med at opløse denne.

I forskningen af de digitale forretningsværktøjers spredning og effekterne af anvendelsen af disse, er ovenstående udvikling selvsagt også reflekteret. Specielt var der i 1980erne og 1990erne en mængde danske og udenlandske studier, der belyste digitaliseringen af de interne og eksterne værdikæder. EDI-forskningen omhandlede i 1980erne især industrien, herunder særligt bilindustriens anvendelse af struktureret digital kommunikation til at danne og udveksle bl.a. ordre- og fakturameddelelser. Indenfor servicesektoren var det især den finansielle sektor, særligt banksektoren, der blev forsket i. Også transportindustrien og den offentlige administration var genstand for en række forskningsartikler. Et gennemgående træk i forskningen om EDI har været standardiseringsbestræbelser, bl.a. i regi af UN/ EDIFACT og ANSI x.12 og hvilke effekter EDI-anvendelse kunne have på styrkeforholdet mellem markedsaktørerne og den generelle markedsefficiens. Vores ærinde her har ikke været at belyse dette felt. Vores forskningsinspiration til denne undersøgelse trækker derimod på de økonomisk-organisatoriske briller. Briller der bl.a. dominerer dele af den internationale Information Systems forskning.

Vores forskning har taget udgangspunkt i virksomhedsniveauet og trækker på netværksøkonomien, værdikæde og markedsanalysen, transaktionsomkostningslitteraturen og evolutionære teorier. Formålet er ikke at kombinere de fire sæt af perspektiver, men at anvende dem til at berige belysningen af EDI-spredningen og optaget. Budskabet fra de fire sæt af perspektiver kan samtidigt berige den eksisterende EDI-/e-handelslitteratur.

Figur 1. Forskning i EDI- og e-handel rubriceret ud fra økonomisk-organisatoriske briller

I figur 1 ovenfor har vi placeret de fire perspektiver i.f.t. deres tilgang til virksomheden. Vores pointe her at værdikædeanalysen og markedsanalysen belyser forsyningskæder og kunderelationerne i givne brancher. Porters hovedværk om markedskræfterne (1985) er i denne boldgade. Der er næppe nogen anden, nyere bog der i den grad har sat fokus på virksomheden som del af markeder, hvor EDI- og e-handel kan medvirke til at ændre på adgangsbarrierer for et givent markedssegment, ændre substitutionsmulighederne både produkt- og leverandørmæssigt, ændre muligheden for at skifte forretningsområde/ forlade et forretningsfelt og ændre på styrkeforholdet mellem kunde og leverandør. Den evolutionære teori (Nelson & Winter, 1982) fremhæver bl.a. følgende punkter som kendetegnende for virksomheden:

• organisatorisk rutine og begrænsningerne i organisationers evne til at opfange og optage nye signaler
• rutine adfærden hos virksomheder både på handlingsniveauet, kapitaludstyret og selve ændringsprocesserne

Den evolutionære tilgang peger således på at optag af digitale teknologier og tilhørende organisatoriske rutiner er begrænset og mere styret af læring samt eksisterende rutiner og adfærd end en grundig markedsundersøgelse af hvilke teknologier der optimalt kan bidrage til for eksempel et bedre bundlineresultatet.

Transaktionsomkostningsteorien har traditionelt gået i en lidt anden retning. Et konstant tema for transaktionsomkostningsteorien har været at belyse eventuelle forskelle i omkostningerne m.h.t. transaktionsspecifikke goder, usikkerhed/ kompleksitet, hyppighed og den forandringsproces der skete i forbindelse med transaktionen. Hovedærindet har været at pege på eksistensen af transaktionsomkostninger som en betingelse for virksomhedens eksistens (Coase, 1937), men også en diskussion af hvordan virksomheden så forholder sig til de tilgængelige informationer om markedets transaktionsomkostninger.

Fra virkelighedens verden kender vi dette endog særdeles godt på det generelle plan, også fra e-handel og EDI-verdenen. EDI har således længe været fremført som en teknologi, der ville kunne reducere omkostningerne til forsendelse mellem to enheder. Hertil kommer reduktion af genfindelsesomkostningerne. Som et eksempel på forankringen af denne tankegang i den praktiske implementering af EDI, kan nævnes det danske sundhedsdatanetværk der på sin hjemmeside www.medcom2.dk dels har en tæller der viser antallet af EDI-forsendelser, samt en omregning af hvad det betyder i omkostningsbesparelse. Den 14. august var der således sendt 75.146.158 antal dokumenter, der medførte en besparelse på kr. 365.658.515. Der regnes altså med en gennemsnitlig besparelse på godt kr. 4,85 pr. EDI-dokument.

Det er omvendt klart at standardisering af kommunikationsstrømme også rummer den konkrete risiko at man undlader at søge efter alternative leverandører/ kunder. Endvidere er det ikke givet at søgningen efter nye samarbejdspartnere sker ud fra en samlet, fuld rationel vurdering af virksomhedens profit. Williamson antog således ikke blot begrænset rationalitet (Simon, 1961), men opportunisme (Williamson, 1975, 1985). I EDI- og e-handelssammenhænge er bekymringen altså om det er "selviske" hensyn der styrer beslutninger om teknologiindkøb, eller det er hensynet til nedbringelse af transaktionsomkostningerne som det styrende. Videre pegede North (1990) indenfor den institutionelle gren af transaktionsomkostningsteorien på, at der synes at være en tidsmæssig afhængighed for institutionernes evne til effektivt at bidrage til at reducere transaktionsomkostningerne. Den positive indsigt er at institutioner kan komme ind i et forløb, hvor de effektivt bidrager til at reducere transaktionsomkostninger. Brancheforeninger, standardiseringsorganer og offentlig lovgivning kan sammen komme ind i en positiv spiral, der bidrager til at reducere transaktionsomkostningerne for virksomhederne. Omvendt kan man pege på at dette kan være hensigten blot at nedbringe kommunikationsomkostningerne mellem den offentlige sektor og virksomhederne.

I tabel 1 nedenfor har vi sammenfattet stikordene fra ovenstående gennemgang. Stikordslisten er langt fra en komplet beskrivelse af de enkelte teorier. Listen afspejler således kun de dele af teorien vi her tager udgangspunkt i. Pointen med at uddele det på forskellige teorier er ikke at tænke på e-handel og EDI ud fra et af disse perspektiver. I stedet kan de anvendes til at afdække forskellige aspekter af forventninger og resultater af e-handel.

Tidligere undersøgelser af digitalisering af dansk erhvervsliv peger på plus-siden på et generelt højt niveau af EDI anvendelse (Andersen & Juul, 2001) og e-handel mellem virksomhederne (Andersen & Bjørn-Andersen, 2001). En række kortlægninger af IT-anvendelsen foretaget i regi af Danmarks Statistik (Danmarks Statistik, 2000) og også undersøgelser fra Handelshøjskolen i København (Henriksen, 2000), Aalborg Universitet (Damsgaard, 1996) samt Århus Universitet (Hørlück, 1996) har peget på en gradvis og relativ enstrenget digitalisering. Digitaliseringen er enstrenget da den ofte kun involverer en afdeling eller en funktion. Hjarup (2001) peger i undersøgelsen af tekstil- og beklædningsindustrien på at der nok er et behov og spirende "rigt mediebillede", men at langt den overvejende del af virksomhedernes dataudveksling sker med forholdsvist kendte, standardiserede værktøjer. Vores undersøgelser har også peget på en forfølgelse af det digitale spor virksomheden en gang er påbegyndt. Det synes at gælde generelt for virksomhederne (Andersen et al., 2000), herunder for dagligvaresektoren som denne undersøgelse bl.a. belyser (Andersen, Bjørn-Andersen, & Juul, 2000). Til gengæld forventede vi at med e-handel ville digitaliseringen komme på forretningsbordet. Det kunne pege i retning af netværksøkonomiens budskab. Vi forventede også en overvejende downstream anvendelse af digitaliseringen og at denne ville være styret af besparelseshensyn mere end noget andet. Vi forventede dette i særligt omfang at være tilfældet for EDI-brugerne. Vi forventede at der ville være signifikante forskelle i forventninger og udbytte mellem e-handelsbrugere, EDI-brugere og EDI-light. Tilsvarende forskelle ville vi forvente at finde for så vidt angår et evolutionært perspektiv på e-handel. Vi formulerede derfor fire hypoteser som har guidet vores undersøgelse:

1. e-handel er del af forretningsstrategien
2. der er overvejende tale om downstream anvendelse af e-handel
3. besparelsesmotivet er stærkest hos EDI-brugerne
4. motiver om forandring og fornyelse driver i særlig grad e-handel anvendelse

TOP

3. Spørgeskemaundersøgelsens praktiske gennemførelse

Spørgeskemaundersøgelsen der ligger til grund for resultaterne i denne artikel, er udført i regi af Udviklingscenter for e-Business, der støttes økonomisk af Erhvervsfremmestyrelsen. Undersøgelsen er gennemført af forskere ved Datalogisk Afdeling ved Roskilde Universitetscenter (RUC) samt Institut for Informatik ved Handelshøjskolen i København (HHK) i samarbejde med EAN Danmark og Teknologisk Institut, Emballage og Transport. Undersøgelsen er gennemført i første halvdel af år 2001.

Spørgeskemaet indeholdt i alt 46 spørgsmål, inddelt i 5 sektioner svarende til en fælles del og fire sektioner, der udfyldes afhængig af respondenternes indplacering i vores e-handels/EDI/EDI-light taxonomi (figur 2). Det valgte EDI-light som udgangspunkt for undersøgelsen er Le@n. Le@n er udviklet af EAN Danmark og LEC. Le@n gør det muligt for virksomheden - til en lav startomkostning - at foretage struktureret digital kommunikation med forretningspartnere, der anvender EDIFACT, uden at virksomheden selv har EDIFACT moduler i sine systemer. Le@n gør det muligt for virksomheder at udveksle ordrer og fakturaer via Internettet, og indeholder funktionaliteter, der er nødvendige for digital handel. Alle modtagne dokumenter kan hentes og bruges i virksomhedens egne administrative systemer - ligesom dokumenter fra egne systemer kan sendes til modtageren. Systemet kæver ingen specialprogrammer på virksomhedens computer. Det eneste krav er en ganske almindelig Internet-browser samt adgang til Internettet. Derudover skal alle virksomhedens varer have tildelt et EAN-varenummer. Et EAN-varenummer er sammensat af et virksomhedspræfiks og et varenummer. Et virksomhedspræfiks får virksomheden tildelt af EAN-Danmark.

Figur 2. E-handel, EDI og EDI-light - rubricering af respondenter

Spørgeskemaerne er udsendt til et udvalg af EANs medlemmer med fokus på brug af eller interesse for Le@n EDI-light systemet, samt til leverandører til Dansk Supermarked og FDB. Både Dansk Supermarked og FDB har et meget omfattende antal leverandører, der dækker betydeligt bredere end dagligvarer. Vi udsendte i alt 2.402 spørgeskemaer, hvoraf 421 kom tilbage i besvaret og læsbar stand (tabel 2). Godt 30% af kendte Le@n brugere og en tilsvarende andel af interesserede EDI-light brugere besvarede undersøgelsen. Svarprocenten hos gruppen af øvrige virksomheder, som betegner en bredere gruppe af potentielle e-handelsbrugere, er betydeligt lavere.

Over halvdelen af samtlige respondenter har kendskab til letvægts EDI løsninger som Le@n (tabel 3). Selv hos gruppen, der hverken har været til informationsmøder eller har tilmeldt sig Le@n, kendes til løsningerne blandt over halvdelen af brugerne. Vi tager dette som udtryk for at de store virksomheders kampagne sammen med EAN Danmark og LEC for brug af EDI (i dette tilfælde letvægtsudgaven Le@n) er nået udover de virksomheder man har haft direkte kontakt med om emnet; men der er stadig behov for information, når 40% af samtlige respondenter stiller sig ukendte overfor Le@n.

TOP

4. E-handel ikke del af forretningsstrategien

Det er mere undtagelsen end reglen, når e-handel er en del af forretningsstrategien i danske virksomheder. Trods det at mere end 60% af vores respondenter overvejer at anvende e-handel, er der kun godt 40% af respondenterne der har gjort e-handel til en del af deres forretningsstrategi. Derimod har godt halvdelen ikke e-handel som del af forretningsstrategien, til trods for at de overvejer at anvende e-handel. Vurderet ud fra en strategisk synsvinkel tyder vores resultater altså på, at investeringerne i e-handel ikke i signifikant grad er drevet af forretningsstrategiske motiver. Til dette billede skal føjes, at der er en meget stor gruppe af vores respondenter, der ikke ved om e-handel er del af forretningsstrategien (N=149), eller om der overhovedet er overvejelser om at anvende e-handel (N=194).

Vi har ikke mulighed for at vurdere om der er tale om en udvikling over tid at e-handel først kommer på dagsordenen ved implementering af e-handelsløsningen. Den videre dataanalyse tyder imidlertid på, at de virksomheder der er faktiske brugere af den nyudviklede web-baserede EDI løsning, Le@n, i højere grad end den samlede gruppe af respondenter har indarbejdet e-handel som en del af forretningsstrategien. Vores undersøgelse af strategi rammer endvidere ind i en mere fundamental barriere, nemlig hvad en strategi er (Chandler, 1962; Montgomery & Porter, 1991). Vores antagelse her har været at uanset om det er en nedfældet, skriftlig strategi eller en mundtlig diskuteret og kendt fremadrettet plan, ville vi indfange den med vores tilgang. Det kan med rette problematiseres om alle strategier så er indfanget. Strategier kan således også opfattes som en indlejret del af virksomhedens aktiviteter og ikke nogle der skal verbaliseres. Det er analysen af den daglige forretningspraksis der afgør om der er en forretningsstrategi og det eventuelle indhold i den. Endvidere kan det fremføres om det overhovedet er hensigtsmæssigt at have en strategi, om eksperimentering, en søgen og "prøven-sig-frem" ikke er mere hensigtsmæssig. Michael Porter har dog i en artikel fra indeværende år kraftigt argumenteret at der ikke er tale om Internet eller strategi, men Internet og strategi (Porter, 2001). Vi har i denne undersøgelse nogle spørgsmål der belyser dette, men ikke behandlet dette i relation til strategidiskussionen. Vi tilslutter os dog at det er et vigtigt felt at analysere nærmere.

TOP

5. Bankerne og kunderne driver digitaliseringen.
Transportsektoren, leverandører og den offentlige sektor på sidstepladsen

Modsat regeringens planer om at gøre den offentlige sektor til lokomotivet for digitaliseringen, peger vores tal på, at det snarere er den finansielle sektor og kunderne, der driver udbredelsen af den digitale forretningskommunikation. I tabel 5 nedenfor har vi rangordnet virksomhedernes digitale samarbejdspartnere. Den absolutte topplacering indtages af pengeinstitutterne med 83% af virksomheder, der angiver, at de udveksler information digitalt med den gruppe. I den absolutte bund er den digitale udveksling med transportfirmaer (19%) og leverandørerne (34%) Det måske mest overraskende er transportleddet. Transportsektoren har været en af bannerførerne i EDI-udviklingen. En del af forklaringen på den lave andel kan være at EDI-anvendelsen i transportsektoren i høj grad foregår internt samt med større firmaer. EDI-initiativer fra bl.a. DSB Gods rettede sig specielt mod SME. Der er dog ikke noget der tyder på disse initiativer har fået tag i vores respondentgruppe. Lige så overraskende er det at den offentlige sektor ikke har fået tag i den digitale kommunikation med det analyserede segment. Blot 42% af virksomhederne anfører den offentlige sektor som en digital samarbejdspartner.

TOP

6. Forventninger og udbyttet af e-handel

Vi bad brugerne af e-handel, EDI-light og EDI om at vurdere udbyttet. For hver påstand har vi beregnet en opinionsbalance for henholdsvis forventninger og udbytte. Hver respondent er blevet bedt om udtrykke graden af enighed i udsagnet. Værdien 1 udtrykker helt enig, mens værdien 7 udtrykker helt uenig. Opinionsbalancen udtrykker således gennemsnittet for værdierne. Der er ikke her beregnet spredningsmål m.v. En høj værdi (5-7) udtrykker en gennemsnitlig høj grad af uenighed for den pågældende påstand. En lav værdi (1-3) udtrykker en gennemsnitlig høj grad af enighed med den pågældende påstand.

Vores data (se tabel 6) viser at opfattelsen af udbyttet af e-handel ikke omfatter besparelser, mere variation i det daglige arbejde eller nye kunder. For EDI's vedkommende viser vores data at det ikke har givet anledning til nye måder at drive forretning på eller givet virksomheden et innovativt image. På linie med e-handlerne og EDI-light brugerne har EDI ikke givet mere variation i det daglige arbejde.

Topscorerne m.h.t. udbytte er for både EDI-brugerne og e-handlerne et bedre serviceniveau overfor kunder og leverandører. Dernæst følger for e-handlernes vedkommende nye måder at drive forretning på og imageskabende virkning samt effekter på ændringer af arbejdsrutiner. For EDI-brugerne er det efter serviceændringer, rutineeffekter og mulighed for at knyttet samarbejdspartnerne tættere til virksomheden der er de primære effekter. For EDI-hybriden, EDI-light, er det ligeledes rutineeffekter og effekter på serviceniveauet.

Den ringe grad af besparelseseffekter skyldes i nogen omfang varierende grad af integration af datastrømme. Den høje andel af EDI-brugere der finder mærkbare besparelser som en resultatvariabel, kan skyldes en overraskende høj grad af integration af EDI med virksomhedens administrative systemer. I tabel 7 er respondenter som fandt en grad af mærkbare besparelser som resultat af anvendelsen af EDI sammenlignet med integration af EDI og administrative systemer, opdelt på henholdsvis brugere af EDI og EDI-light.

Krydsning af data viser ikke overraskende, at EDI-light brugerne i overvejende grad lægger vægt på den mærkbare besparelse ved den delvise integration (som følger af EDI-light). De egentlige EDI brugere lægger derimod vægt på besparelsen ved den fulde integration med virksomhedens øvrige systemer. Vi bemærker også at en del af respondenterne "klager" over ringe besparelse, hvor der ingen integration er mellem EDI-light og virksomhedens systemer.

Det er overraskende at der ikke er højere grad af korrelation mellem besparelser og data integration al den stund at eventuelle data integrations barrierer der er for e-handel generelt (integration af elektronisk betaling, levering og logistik samt integration med eksisterende systemer) kunne forventes at være overvundet af EDI-brugerne og omsat til besparelser. Det synes ikke at være tilfældet. Det er endvidere interessant at der er flere EDI-brugere med fuld data integration, der oplever faktiske besparelser.

Blandt de virksomheder der anvender e-handel, sker det oftere med deres kunder end deres (under-) leverandører. Godt en tredjedel anvender e-handel til markedsføring og/ eller direkte salg af varer eller tjenester, mens godt hver sjette anvender e-handel til at indkøbe varer eller til at understøtte efterfølgende service. Baseret på data fra de respondenter der anvender e-handel, har vi i tabel 8 sammenholdt forventningerne og det faktiske udbytte af e-handel fordelt på områderne indkøb, markedsføring, salg og service. For hver gruppe har vi opgjort andelen af respondenter, der har markeret, at e-handel forventes at indgå i de pågældende anvendelsesområder. Der er således 11%, der forventer at bruge e-handel i indkøbsfunktionen, men kun 8% der faktisk gør det. Det understreges, at der ikke direkte kan tales om, at e-handel ikke lever op til forventninger, idet vi ikke i tabel 8 har krydset data på respondentniveau.

Ser vi på udbyttet vurderet ud fra overordnede forretningsmæssige hensyn, er der tale om en markant forskel mellem forventninger og faktisk udbytte (tabel 9). Næsten dobbelt så mange forventede at anvende e-handel i.f.m. salg sammenlignet med antallet af respondenter, der forventede at anvende e-handel til egne indkøb. Derimod er der kun 18% der faktisk anvender e-handel i salgsøjemed og 8% til egne indkøb. For at forfølge disse forskelle mellem forventninger og faktisk udbytte, har vi for hver påstand beregnet en opinionsbalance for henholdsvis forventninger og udbytte. Forskellen mellem de to balancer er udtrykt som en procentvis forskel i nedenstående tabel. Der er her kun vist de direkte sammenlignelige påstande for de tre grupper af brugere. En positiv værdi udtrykker at udbyttet er større end forventningerne.

Det er iøjnefaldende at innovativt image er der hvor forventningerne mere end indfries for alle tre grupper. Opgørelsen i tabel 9 viser, at der er 32% flere EDI-brugere der får indfriet forventninger om et innovativt image via EDI. Det er også markant at det for alle tre respondentgrupper generelt har været sværere at implementere e-handel (28%), EDI (16%) og EDI-light (31%) end forventet. Der er således en markant forskel mellem den forventede og den faktiske parathed til at anvende e-handel og EDI-light.

TOP

7. Undersøgelsens konklusioner og perspektiver

Vores undersøgelse af e-handel og EDI viser at det er samarbejdspartnere, særligt virksomhedskunderne, der styrer retningen og formentligt også indholdet i digitaliseringen. Det er derimod ikke hensyn til transaktionsomkostningerne eller den nye netværksøkonomi der sætter dagsordenen. Der synes dog også at være spor af omstillingstræghed og manglende motivation internt i virksomheden til at kaste sig ud i udforskningen af de nye digitale medier. Skulle vi udpege hvilke af de fire perspektiver der bedst forklarer de observationer vi har foretaget ved hjælp af spørgeskemaundersøgelsen, er det således det evolutionære perspektiv og markeds/værdikædeanalysen. Styrkeforholdet mellem kunde og leverandør samt manglende substitutionsmuligheder for så vidt angår samarbejdspartnere, synes fortsat at være vigtige parametre der styrer både forventningerne til e-handel og oplevelsen af det faktiske udbytte. Det er dog omvendt overraskende at e-handel og EDI ikke i højere grad er del af forretningsstrategien. Det kan skyldes at der har været en forretningsforankret strategi ved implementeringen, og siden er taget af bordet.

Det er dog omvendt oplagt at vores undersøgelse byder på en række forbehold der til sammen gør at man ikke kan drage konklusionen at netværksøkonomien er aflyst eller at det er de store spillere i brancherne der styrer digitaliseringen. For det første har vi tag i en respondentgruppe, der ikke kan antages at være bannerførere i netværksøkonomien. En stor del af respondenterne er indenfor dagligvareleverandørområdet og leverandør til et forholdsvist antal beskeder steder. Ofte kun et enkelt. Vores resultater begrænses endvidere af at eventuelle effekter af netværksøkonomien har et indbygget time-lag.

TILBAGE

Referencer

Andersen, Kim Viborg, & Bjørn-Andersen, Niels (2001).

E-commerce strategies in Denmark.
URL http://www.crito.uci.edu/git/ (tilgængelig 1/9/2001)

Andersen, Kim Viborg, Bjørn-Andersen, Niels, & Juul, Niels Christian (2000).

EDI-anvendelsen i dagligvarehandlen.
URL http://www.cbs.dk/~ncjuul/edi/dagligvar.shtml

Andersen, Kim Viborg, & Juul, Niels Christian (2001).

EDI-udvikling i 1. halvår 2000 i Danmark
URL http://www.cbs.dk/~ncjuul/edi/edi2000a.html

Andersen, Kim Viborg, Juul, Niels Christian, Henriksen, Helle Zinner, Bjørn-Andersen, Niels, & Bunker, Deborah (2000).

Business-to-Business E-commerce: Enterprises Facing A Tubulent World? København: DJØFs Forlag

Chandler, Alfred (1962).

Strategy and Structure. The MIT Press

Coase, Ronald H. (1937).

The Nature of the Firm. Economica, 4.

Danmarks Statistik (2000).

Danske virksomheders brug af IT. København: Danmarks Statistik.
URL http://www.dst.dk/it

Damsgaard, Jan (1996).

The Diffusion of Electronic Data Interchange: An Institutional and Organizational Analysis of Alternative Diffusion Patterns. Ph.D.-afhandling. Aalborg Universitet.
URL http://www.cs.auc.dk/~damse/thesis.pdf

Douma, Sytse, & Schreuder, Hein (1998).

Economic Approaches to Organizations. 2. udgave. Hertfordshire: Prentice Hall.

Henriksen, Helle Zinner (2000).

Elektronisk handel og EDI i praksis: Anvendelsen i jern- og maskinindustrien i år 2000. København: Dansk EDI Råd.

Hjarup, Søren (2001).

Distributed Multimedia Technologies and Value Chain Structuring: An Economic Theory of Communication. Ph.D.-afhandling. Lyngby: Center for Teleinformation, DTU.
URL http://www.cti.dtu.dk

Hørlück, Jens (1996).

EDI i danske virksomheder. København: Dansk Industri.

Montgomery, Cynthia A., & Porter, Michael E. (Eds.). (1991).

Strategy: Seeking and Securing Competitive Advantage. Cambridge, MA: Harvard Business School Press.

Nelson, Richard R., & Winter, Sidney G. (1982).

An Evolutionary Theory of Economic Change. Cambridge, MA: Harvard University Press.

North, Douglas C. (1990).

Institutions, Institutional Change and Economic Performance. Cambridge: Cambridge University Press.

Porter, Michael E. (1985).

Competitive Advantage: Creating and Sustaining Superior Performance. New York: Free Press.

Porter, Michael E. (2001, April).

Strategy and the Internet. Harvard Business Review.

Simon, Herbert A. (1961).

Administrative Behavior. 2nd Edition. New York: Macmillan.

Williamson, Oliver E. (1975).

Markets and Hierarchies: Analysis and Antitrust Implications. New York: Free Press.

Williamson, Oliver E. (1985).

The Economic Institutions of Capitalism. New York: Free Press.

TOP